Fountain Houses måske største og vigtigste konkurrence nogensinde er sparket i gang og vi vil have DIT bedste Selfie op at hænge i baglokalet på Betablokkens redaktion.
Resten af marts måned er sat i Selfie’sens navn! Vi søger de bedste, mest originale, sjoveste, dummeste, frækkeste Selfier, som I kan finde på.
Har du en dårlig vane med at klæde dig ud i din mors brudekjole og tage billeder af dig selv, eller kan du ikke besøge et offentligt toilet uden lige at trykke på selfie-knappen og forevige dig selv med tønden i baggrunden? Det tænkte vi nok!
Så send for guds skyld dit Selfie til Betablokkens redaktion inden 1. april!
Når vi har modtaget alle Selfier, lægger vi dem ud til afstemning på Betablokken og det er dig, der bestemmer, hvem der skal vinde!
Vinderen bliver hængt op i spot og guldramme i Betablokkens redaktionslokale, til evig beundring og misundelse. Desuden modtager vinderen efter eget valg tre sodavand eller et kaffekort til caféen og ikke mindst en pose Werther’s Ægte!
Giv dig selv hen til den mest selvoptagede tid i Fountain Houses historie!
Send dit Selfie til: redaktionen@int.fountain-house.dk


Vi glæder os til at se dig!
Af Betablokkenredaktionen
WOOOOOHOOOOO!
LikeLike
Mangler du evt. lidt inspiration til dit Selfie? Få hjælp lige her:
https://www.worldwideinterweb.com/item/5368-the-funniest-selfie-pictures-of-all-time.html
LikeLike