Onsdagsudflugten i denne uge gik til Fontænehuset Furesø i Værløse. En busfuld fra Fountain House, tog onsdag morgen afsted til vores klubhuskolleger i Furesø.
Kim stod præcis kl. 10.30 og tog imod os på P-pladsen. Dette gjorde straks, at vi følte os velkomne i Furesøhuset. Vi blev vist rundt og fik god information om huset, der jo på en del måder minder om vores egen struktur her på Østerbro.
Efter rundvisningen drøftede vi fælles erfaringer og delte udfordringer medhinanden – og minsandten om ikke køkkenet diskede op med dejlig salat med grillet kylling. Efter et par timers besøg tog vi mætte på indtryk og mad afsted fra vores kollegaer og kiggede lige forbi Furesø badet på vejen hjem.
Det er altid godt at komme på besøg i andre huse, og også denne gang fik vi et par gode ideer med os hjem.
Tak til jer derude i Furesø!