Fountain House har nu i nogle måneder haft et rigtigt godt bytterum. Her kan man aflevere tøj og ting man ikke bruger mere, samt finde nye ting, man ikke vidste man stod og manglede.
Der er kommet mange fine ting i bytterummet og vi vil derfor indimellem fremhæve særligt gode fund her på Betablokken under navnet “Ugens fund”. Lige nu peger vi på denne flotte bluse fra Stella Nova:
I bytterummet er der to store reoler fyldt med gode sager:
Og to tøjstativer:
Praktisk info: Bytterummet aftager ting og tøj, der er rent og i god stand. Ting må max. veje 3 kg og kunne stå på hylderne. Større ting kan slås op med billede og kontaktinformation på opslagstavlen i rummet. Man er i øvrigt velkommen til at tage tøj og ting fra bytterummet, uden selv at have afleveret noget.