Luna skriver digte og tegner, om minder der blegner og følelser der tænker sine egne tanker, på cigaretpapir med et drys af stjernestøv og en dråbe blod, som hun sirligt ruller imellem sine fingre, frem og tilbage i en rytmisk bevægelse som ikke vil stoppe før trangen til at sætte ild til den og fylde lungerne med billeder og ord, der langsomt siver ud af hendes bryster til små hvide skyer der fylder en babys mund.
Af Michael Slott
