Jeg er taknemmelig, fordi jeg endnu, hver morgen vågner til en ny dag. Jeg vågner når solen skinner eller når snefnuggene danser omkring lygtepælene ved mit vindue. Når haglene pisker min rude, eller bøgens pollen svæver ind til min sarte næse, vågner jeg hver dag med fornyet håb. Det er så kæmpestort, for så kan jeg elske mine børn, så kan jeg drømme om øen hvor rejsen til verdens ende skal begynde på isbjørnens ryg. Og jeg kan drømme om den stolte stad med de tusind tårne hvor kurv på kurv med saffran og rosenblade skal bæres af vinden og give himlen over byens største bazar det særlige lysorange skær, som jeg elsker.
Så kan jeg samle mig mod til at børste mine tænder og drikke min kaffe. Så kan jeg trække vejret så dybt at jeg må hoste længe der i morgenen, imens syrenen blomstrer, solsorten skræpper og mit hjerte banker ved tanken om hende. Så kan jeg snøre mine sko, og gnide rusten af min svensknøgle, for denne morgen skal jeg bygge videre på mit hus. Så taget kan stå imod solens bagen, imod haglenes hærgen, og lidt endnu vil jeg være dér, hvor jeg har hjemme.
Betablokkens sommertema: Hit med din taknemmelighed!
Send os gerne et par linjer om, hvad du er taknemmelig for og medsend gerne et billede eller en tegning, der illustrerer det. Så bliver du publiceret på vores blog i løbet af sommeren.
Mail til: redaktionen@int.fountain-house.dk
