Har du talt med dig selv i dag?

Det har du helt sikkert. Det er jo en ganske almindelig foreteelse, at de fleste af os har stemmer kværnende inde i hovedet en stor del af tiden. Man regner med, at ca. 20-25 % af menneskets vågne tid er tilbragt på denne måde. Og for det meste udmønter det sig i en regulær indre tale/samtale. Og det er netop dette, der er temaet i den amerikanske psykologiprofessor, Charles Fernyhoughs bog: ”The Voices Within. The History of How We Talk to Ourselves”, der udkom sidste år.

Fernyhough er til daglig ansat på Durham University, og han har i de senere år interesseret sig  meget for psykoser, specifikt for stemmehøring, men i bogen her, er det det at høre stemmer mere generelt – altså, også dem der ikke umiddelbart kan siges at relatere til psykisk sygdom, han har sat sig for at belyse. Og måske vi derigennem bedre kan forstå og forklare, hvorfor nogle hører stemmer på den mere sygelige måde.

Fordi stemmer/indre tale er så almindeligt, tillægger vi det måske ikke noget særligt, hvilket kan være årsagen til, at det ikke har været genstand for megen interesse videnskabeligt set.

I sin bog er Fernyhough inde over så forskellige områder som bl.a psykologisk forskning, sport, litteratur, religion, psykiatri og neurovidenskab, når han skal belyse måderne, hvorpå dette fænomen kommer til udtryk og dets funktion.

Der er tale om en dialog med selvet, mener han. En bevidst tænkning, der både er lingvistisk og privat. Måske skal vi se det som en slags overlevelsesmekanisme. Fx har vi qua den, som hans undersøgelser tydeligt viser, lettere ved at holde sammen på hvem vi er, regulere os selv, være kreative. Men mere forskning på området er tiltrængt, konkluderer han.

Det med det dialogiske aspekt, har Fernyhough for øvrigt fra sit store forbillede, den russiske psykolog Vygotsky, der allerede fremkom med teorien i 1920’erne. Og Fernyhough er faktisk kendt i faglige kredse for at have videreført og videreudviklet denne teori, og især har han høstet anerkendelse for at vise, hvordan man med succes kan anvende den i arbejdet med stemmehøring indenfor psykiatrien. Folk, der har arbejdet med stemmer her, har traditionelt negliseret deres dialogiske natur.

Bortset fra at fremstillingen til tider kan være lidt for detaljeret for lægmanden, fx når han skal redegøre for videnskabelige tests og metoder, så synes jeg, det har været spændende læsning, og så er det jo også et plus, at forfatterens begejstring for sit stof skinner igennem hele vejen.

Jeg fik lyst til at læse bogen, da jeg altid har syntes at grænsen mellem det ordinære og det ekstraordinære er interessant, især mellem det ‘normale’ og ‘det sygelige’. Helt banalt: Hvorfor er det fx ofte sådan, at stemmehørere, selv hvis de har sygdomsindsigt og har lært at indse, at det må komme fra dem selv (stemmerne), og som måske også har fået en forståelse/tro på at det hele har at gøre med begivenheder/personer i deres eget liv – en teori som Fernyhough jo også fuldtud tilslutter sig – alligevel kan opleve det, som om de stemmer, der dukker op, er virkelige/udefrakommende? De ved godt, at de ikke er andet end dem selv, men de oplever dem stadig sådan i de aktuelle øjeblikke!?

Der er det almindelige fænomen, populært kaldet ørehængere, som vi sikkert alle sammen kender: en melodi som vi har hørt fornyelig, dukker ufrivilligt op inde i hovedet, og synes ikke at være til at slippe af med igen. Men selvom vi helt klart vil sige, at vi hører den, så ved vi straks, at det ikke er noget udefrakommende, vi behøver ikke engang rationalisere …

Det leverer bogen ikke noget konkret svar på. Her må vi sætte vores lid til fremtidig forskning.

 

Af Robin Alving

 

Charles Fernyhough: The Voices Within. The History and Science of How We Talk to Ourselves.

320 sider,  173,00 kr.    (e-bog: 63,00 kr.)

Udgivet: 2016

Wellcome Collection

 

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s