Luksusfælden tur-retur

Jeg har en tilståelse: Jeg er røget godt og grundigt i Luksusfælden. Det hele startede for nogle måneder siden.

Efter at have været tv-løs i en række år investerede jeg i et tv. Jeg havde godt nok hørt om programmet, og selv om jeg egentlig ikke havde tænkt mig, at jeg skulle se det var jeg for nysgerrig og ville lige se et enkelt afsnit, men så var det for sent: Jeg er HOOKED.

Jeg kan huske en gang, der var et par med, der havde fået kappet strømmen 3 måneder før optagelserne til programmet og alligevel havde de holdt bryllup med en kuvertpris til en tusse, begrundelsen var, at alt var så træls og handlede om de penge de ikke havde.
En anden gang var der kørte gratis med bussen for at spare penge og resultatet var, at hun i løbet af et års tid havde fået så mange bøder, at hun kunne have betalt månedskort i adskillige år.

Ja ja, jeg indrømmer det gerne, en betydelig del af fascinationen for programmet ligger i forargelsen og at sidde og krumme tæer så det gør helt ondt i samvittigheden. Og man er da heller ikke i tvivl om, eksperternes forargelse, når de stramme i betrækket kigger skråt henover brillekanten og siger, at de er ”dybt forargede” eller ”kan du forstå at jeg synes det er en lillebitte smule underligt” i kampen om at overbevise genstridige deltagere om vigtigheden af, at de ændrer den livsstil, der har bragt deres økonomi på katastrofekurs.

Man kommer dog ikke udenom, at eksperterne faktisk har hjulpet rigtig mange mennesker med økonomien ved at lægge et budget for dem og forhandle om at få sat renterne ned på de lån de har så de kan blive hurtigere gældfri. Så hvis man sidder i en økonomisk klemme er der en del man kan hente i programmet. Af gode råd der er blevet gentaget i programmerne kan nævnes: du kan ikke spille dig til en bedre økonomi og husk at betale dine regninger til tiden, det er alt for dyrt at lade dem ligge. Hvis man derudover ser på hvor mange penge eksperterne har sparet folk for gennem tiden ser det ud til at det godt kan betale sig at ringe til kreditorerne og prøve at få forhandlet renterne lidt ned, det værste der kan ske er at man får et afslag.

Jeg prøvede for sjov at lave en stikprøve af to programmer for at se hvilke reklamer der bliver vist i pauserne, normalt zapper jeg væk fra dem, men jeg var alligevel studset over, at jeg havde set en del reklamer for biler og andre dyre ting. Det viste sig at halvdelen af reklamerne handlede om biler, rejser, streamingtjenester og spilletjenester.
Så ikke nok med, at man får en masse gode råd om, hvad man skal stille op med den skrantende økonomi, man får også en masse forslag til, hvordan man kan forsøde tilværelsen, hvis man løber sur i det nye stramme budget. Man må sige at de har tænkt på det hele.

 

Af Kristina

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s