Værdighed, frivillighed og rummelighed

– et indlæg om en presset hverdag i Fountain House.

At Fountain House er en brik i et større spil om overlevelse, præstationskrav, omstillingsparathed, og dokumentationsforventninger er efterhånden i de fire et halvt år jeg selv har været medlem i huset, nok blevet mere både synligt og mærkbart i hverdagen.

Jeg mærker det på egen krop i form, af følelsen af et mindre rum til at navigere. Til at bidrage med det jeg nu kan, på en måde hvor jeg fornemmer at det er et reelt bidrag og hvor jeg fornemmer at det vækker genklang i min hverdag med følelsen af både medindflydelse og i sidste ende den vitale føelse af værdighed i det arbejde jeg formår at udføre også i Fountain House.

Jeg kan ikke arbejde fuld tid
Jeg kan ikke arbejde fuld tid, jeg kan ikke præstere det som et lønnet arbejde ville kræve af mig i form af både omstillingsparathed, robusthed, og præstationer. Jeg må ofte melde fra til opgaver jeg egentlig var opsat på få udført. Det er et vilkår for mig, og nok et genkendeligt vilkår for mange andre der lægger deres kræfter i hverdagen som medlemmer i Fountain House. Det er der rum til, i Fountain House er der rum til at bidrage med det jeg kan, og ikke mindst rummelighed til at sige fra, som en vigtig øvelse og instrument i det fællesskab vi opretholder i huset.

Det fællesskab er stærkt ikke mindst fordi det indebærer en solidaritet med andre der er i en lignende situation, hvor rummet til at kunne sige fra skal være der. Hvor rummet til at sige til f.eks. i de daglige enhedsmøder er essentielt for at kunne føle sit bidrag modtaget. Derfor er netop den solidaritet og fornemmelse for hinandens ressourcer, og reelle evne til at byde ind, så vigtig i forhold til at opretholde et fælles rum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og hvor vi kan udføre reelle konkret opgaver som hus.

De senere år, har Fountain House haft kniven på struben, således er vi i hvert fald som medlemmer blevet informeret om at det forholder sig. Derfor nødvendigt med mange, rigtig mange nye tiltag hvis vi som hus skal overleve.

Fountain House, en fleksibel og rummelig arbejdsplads
Jeg skriver bl.a. dette oplæg som et indspark i forhåbentlig en god debat om hvorledes vi kan opretholde den rummelighed dog det fællesskab i vores hverdag, der er så essentielt for at mennesker, der som jeg selv ikke kan virke på et almindeligt jobmarked, kan opleve og erfare værdighed og glæde ved at kunne bidrage i de fleksible timer det lader sig gøre i løbet af en arbejdsuge. Det er netop en af Fountain House absolutte styrker som arbejdsfællesskab, at det er muligt at ”stemple ind” når jeg kan og alligevel føle at jeg bidrager. Den rummelighed er enestående og lader sig reelt nok ikke gøre andre steder.

Når overlevelses kampen, byder os at gøre opmærksom på hvad det er vi formår, er vi på den. For det med rummelighed, værdighed og fællesskab, er parametre og værdier i hverdagen der kun vanskeligt lader sig dokumentere og omsætte til kroner og øre i støtte meddelelsen. Alligevel er det min påstand at netop at bibeholde kulturen, fællesskabet og rummeligheden er vores vigtigste opgave.  Vi er et hus for mennesker med psykisk sårbarhed, der ønsker at bidrage, og skal vi som medlemmer kunne det, må vi have de værdier på plads i hverdagen.

Det er som jeg ser det den kamp vi skal tage. Og vi kan kun gøre det i fællesskab, mødt med kravet om netop målbare resultater.

Hvordan kan vi gøre det? Hvordan kan vi opretholde en arbejdsplads for mennesker der har brug for en højere grad af fleksibilitet og rummelighed end andre steder, som et vilkår, uden at give afkald på den essentielle oplevelse af netop at kunne bidrage at føle værdighed i sit arbejde?

Rehabiliteringssted, overgangsperioder og livsvilkår
Meget bliver sagt om Fountain House, som et rehabiliteringssted, som et springbræt til virkelig at komme ud på arbejdsmarkedet, huset som en overgangsperiode. Det er godt og fint for de mennesker der kun kortvarigt oplever at have en begrænset arbejsevne. Men jeg tror jeg taler for mange medlemmer der er sig bevidst om at sårbarheden er et livsvilkår, jeg selv inklusive. Hvorledes, kan vi som hus være med til at opretholde et værdigt og godt arbejdsliv for os?

Jeg føler mig presset i Fountain House, jeg føler ikke jeg slår til. Det er en ny følelse, og for mig selv årsag til mange refleksioner´. Jeg tænker på hvor jeg var for fire år siden. Kunne komme ind ad døren og ret hurtigt være med til at træffe beslutninger om alt fra ansættelse af medarbejdere, til en strategi for facebook formidling, og hvor rengøringsskabet skulle stå og hvad der skulle være i det. Det kunne jeg selv om jeg reelt set havde færre ressourcer og mindre overskud dengang. Det er interessant, ikke med nostalgiske og tilbageskuende briller, men fordi det siger noget om at vi har en kultur, hvor det er muligt at bidrage med reelt set mange ting, uden at skulle nødvendigvis føle et præstationskrav og føle sig afhængig af først at skulle gøre sig fortjent til indflydelsen. En kultur, hvor man bliver taget med på råd, ved blot at vise sin interesse, ved at vise sin frivillige intention om gerne at ville bidrage.

Den rummelighed findes ikke altid i øjeblikket i Fountain House, og således ændres tingene, og det er godt når vi mødes af nye krav, som vi kan og skal honorere. Det der betyder noget i den sammenhæng er om vi formår at gøre det med os selv intakte? Formår vi at bevare det rummelige arbejdsfællesskab, med plads og solidaritet omkring det at sige til og fra, med en hverdagskultur, hvor et bidrag stort som småt kan tilføres med en oplevelse af værdighed og medindflydelse, begrænsninger og sårbarhed til trods?

En stresset hverdag i Fountain House
Jeg ved ikke præcis hvor løsningen ligger, men jeg er nødt til at gøre opmærksom på, min egen oplevelse af en stresset hverdag. Måske en oprettelse af et organ for medlemmer, et rum for at italesætte nogle af de erfaringer der gøres i hverdagen? Optimalt og i husets ånd er det dog emner vi løser på fælles temamøder og på enhedsmøder, og det mener jeg fortsat det bør være. Min opfordring er at vi sætter tempoet ned, og tør kigge indad på vores hverdags kultur i kernehuset. At vi opprioriterer vores fælles fora, temamøder, informationsmøder og enhedsmøder. De må simpelthen ikke syltes! Det er her vi har motoren til at lytte til hinanden og få drøftet vores fælles hverdag.

Netop de fælles fora, er så essentielle i at opretholde et tempo og en kultur, der er rummelig, og er stærk nok til at byde nye medlemmer ind, og til at løfte hinanden, i det at kunne bidrage med nogle konkrete opgaver store som små.

Dialog, fælles fora og hverdag
Jeg håber dette indlæg kan være med til at afføde en god dialog, og at vi i fællesskab kan tage fat på at løfte den hverdag, som i øjeblikket opleves alt alt for presset, og hvor man skal være stærk for at klare sig. Det er ikke meningen med Fountain House, og selvom det er udtryk for en personlig erfaring, håber jeg at indlægget her måske kan finde genklang, og bidrage til at vi passer på at bibeholde rummelighed, værdighed og frivillighed, og at vi har blik for hvilken vej vi ønsker at gå som hus og arbejdsfællesskab.

Clock Man Figure Running Perception Wall Busy

Af Nikolaj

 

3 Comments

  1. Rigtig godt at du tager det op. Jeg har længe gået med mange af de samme tanker og vil gerne være med til at diskutere det os medlemmer imellem

    Liked by 1 person

  2. Tak Kristina. Det håber jeg du vil, i dag havde vi et godt møde medarbejdere og medlemmer imellem og jeg ved der kommer flere. Så dialogen er i gang, og ville være skønt at have dig med som du har tid og lyst til.

    Like

  3. Det er nogle gode værdier, du bringer på bane. Synes selv jeg kan mærke et hurtigere tempo generelt end da jeg sidst kom i huset for ti år siden. Har brug for at der er mulighed for at fungere i langsomt tempo for ikke at føle stress og udelukkelse for deltagelse. Tror på løsninger kan komme med dialog og debat.
    vh ulla kirstine

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s