Systemet

I tirsdags var jeg til en lang samtale hos min psykiater. Efter 1½ år med sygdom: svær depression, angst, ptsd og paranoia (var indlagt i tre måneder) er jeg endelig, langsomt ved at få det bedre.

Jeg var nede at stemme i går. På et parti som kæmper ”vores” sag. Et parti til venstre for midten, som jeg plejer. Det er ellers ikke så meget man hørt til psykiatrien i valgkampen. Det er druknet lidt i klimakampen, normeringer i vuggestuer/børnehaver, Paludan…

Nu lover de alle sammen guld og grønne skove til valget. Men jeg har da mine tvivl, om der sker noget.

Da jeg var indlagt, fik jeg tilknyttet en udskrivningsmentor. Hun har været en stor hjælp, især til samtalerne i jobcentret. Men Københavns kommune skal spare og spare…

Så for et par måneder siden blev hun ”taget fra mig”. Heldigvis har jeg fået en bisidder fra min fagforening (3F) med til samtalerne i jobcentret. Men det er ikke helt det samme. Min mentor kendte til min sygdom, og til at jeg har været i et forhold hvor jeg blev udsat for psykisk vold.

Samtalerne i jobcentret er lige til en sketch i cirkusrevyen. Min sagsbehandler bliver mere og mere stresset og så bliver jeg også stresset. Hun har gjort så meget for mig, mener hun selv. Det er jeg nu ikke så enig i… Hun har altid gode råd: Lad være med at se nyhederne i tv, husk at sige fra, siger hun altid til mig. Men når jeg siger fra, lytter hun jo ikke. Der bliver aldrig spurgt, om hvad jeg har lyst til eller behov for. I starten spurgte jeg om hjælp til uddannelse, revalidering. Men nej det kunne ikke komme på tale. Det er der ingen der får mere, fik jeg at vide…

Hun talte meget om tilbud hos en leverandør, et pænere ord for aktivering. Så jeg kom ud til Incita i Valby sidste år. Nu er jeg så ude hos dem for 3 gang. De andre to gange fik jeg tilbagefald og måtte droppe det. Personalet er da søde og flinke og gør sikkert hvad de kan for at hjælpe. Men jeg er ikke blevet mere rask at gå hos dem. CV-kursus, spil om ens værdier og mindfulness i flere timer.

Nej jeg har fået det bedre af terapi og intensiv gruppeterapi i den kognitive model hos de dygtige folk på Rigshospitalet.

Det det har givet mig værdi er, da jeg startede hos Fountain House i april. Man føler at man gør noget gavn. Jeg arbejder i kontorenheden. Efterhånden er jeg begyndt at snakke lidt med de andre i kontorenheden. Jeg har observeret, (det elsker jeg at gøre) hvordan folk ”vokser” mere og mere/ får mere selvtillid. Der er en god stemning i hele huset og altid en sjov/kæk bemærkning 😊

Fountain House er bestemt en af grundene til at jeg har fået det bedre.

Det er vigtigt et have et godt netværk, især nå man er syg. Jeg er så heldig at have nogle fantastiske venner, som betyder alt for mig.

Nu er jeg begyndt at komme til fodbold i Parken igen. Også til de store kampe. Det havde jeg ikke kunne, for et par måneder siden.

Fra min plads i PARKEN på nedre C.

 

Så det går langsomt fremad. Nu er det mest jobcentret der stresser mig.

Min fars kone fylder 70år i juli måned. Så jeg er blevet inviteret til Berlin med familien for at fejre hende. Jeg har aldrig rejst med min far. Heller ikke da jeg var barn…

Jeg søgte om ferie hos min sagsbehandler. Send en mail!… nærmest skreg hun i telefonen. Så det gjorde jeg, og skrev at både min læge og psykiater sagde god for det.

Men jeg har netop fået afslag på min ferie fra jobcentret. Jeg er rasende, vred og skuffet. Du skal starte i virksomhedspraktik, skriver de i afgørelsen. Åbenbart samme dag jeg skulle rejse. Men jeg har jo ingen praktikplads… Jeg sender en klage og håber nu på det bedste.

Jeg håber på at politikerne rydder op i de tåbelige regler, når man er syg og jeg håber på mere personale i psykiatrien.

 

God sommer 😊

Nicolaj Christensen, 6/6-19

1 Comment

  1. Meget fin beskrivelse af systemet. Jeg håber, din artikel bliver læst af mange og især at du “får lov” til at tage på ferie – måske du bare skulle tage afsted uanset hvad? KH Jesper

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s