Bogstøtten – for hvis skyld?

Bogstøtten har flere gange i løbet af de sidste par år været truet af lukning. Heldigvis eksisterer Bogstøtten endnu, og det ønsker vi medlemmer, at den fortsat skal. Så langt er vi enige med ledelsen og de fastansatte i Fountain House. Men beslutningen om at lade Susans ansættelse ophøre grundet interne uoverensstemmelser og den udlagte forestilling om, at det vil kunne bidrage til at sikre husets fremtid, må vi erklære os dybt uforstående overfor. Vi er af den modsatte overbevisning.

Formålet med Bogstøtten er at give studerende med psykisk sårbarhed mulighed for at komme godt gennem deres studier. Nu har ledelsen besluttet at sige farvel til en ansat som udgør en stor ressource for Bogstøtten og dens medlemmer. En ansat som i løbet af det sidste halve år har gjort et enestående stykke arbejde for, at flere studerende er kommet godt og helt om på den anden side af studiet.

Vi er ikke interesserede i at blæse dette, som vi anser som en ledelsesmæssig fejlbedømmelse, op og ud i den offentlige æter, men vi vil heller ikke acceptere at blive overhørt i denne sag. Derfor holder vi nu stædigt fast i Fountain Houses gamle parole ”Intet om os – uden os”. Souschefen opfordrer til, at vi “kommer ud med følelserne” og kommer os over den dårlige nyhed. Uanset hvor belejligt dette ville være for ledelsen, så er vi netop medlemmer i Bogstøtten, fordi vi har behov for at komme os, ikke for at overkomme eller mistrives i usunde strukturer. Vi vil gerne opfordre ledelsen til at give os en stemme, men nu hvor vi oplever ikke at få en stemme, så tager vi den selv. De ansattes trivsel skal ikke sikres PÅ TRODS af medlemmernes trivsel. Det ser vi dog som en konsekvens af prioriteringen om at ophøre Susans ansættelse. Vi oplever i hvert fald ikke dette som et udtryk for at ledelsens højeste prioritet er at skabe et trygt studiemiljø for psykisk sårbare medlemmer.

Vi kan kun forestille os, hvad der kan ligge til grund for ledelsens beslutning. Med vores kendskab til Susan, så er det svært ikke at antage, at der er noget helt galt i Fountain House. Vi har ikke fantasi til at forestille os, at denne her beslutning kan føre noget positivt med sig. Vi frygter at det egentlig ikke handler om Susan, men om nogle magtforhold i personalegruppen, som ikke tåler at blive italesat. Hvad skal vi ellers tro, når souschefen siger, at årsagen til Susans ansættelsesstop er fremtidssikring af huset faglige kontinuitet og intern overensstemmelse blandt de ansatte. Vi tror ikke på, at arbejdsmiljøet bliver bedre af, at Susan ikke er med. Tværtimod er det vores oplevelse, at hun bringer faglighed, integritet, kritisk refleksion, tydelighed og respekt for det enkelte medlem ind i samarbejdet. I vores optik, burde de kvaliteter præge hele personalegruppen og ikke kunne fungere som kilde til uoverensstemmelser.

Relationsarbejde er en kerneopgave for ansatte i Fountain House, men vi mister tilliden til, at vi kan føle os sikre i vores relationer med de ansatte, hvis det er den form for “konfliktløsning” som praktiseres i forbindelse med uoverensstemmelser.

All-focus

Susan var en ansat, som vi vidste, hvor vi havde, og hvor vi konsekvent oplevede at blive mødt med ligeværdighed og nysgerrighed. Hun har vist os, hvad vi ikke vidste, vi manglede. Susan legemliggør husets grundværdier på en måde, som var yderst tiltrængt, og vi ved ikke, hvordan dette hul skal udfyldes nu. Nogle af de initiativer, som Susan har stået for, gør en reel forskel for medlemmerne. De repræsenterer det, som Bogstøtten står for; at få de studerende sikkert gennem deres uddannelser og ud på arbejdsmarkedet med psyken i behold.

Dette er et tab for medlemmerne, og vi undrer os over, om bestyrelsen er blevet spurgt? Medlemmerne er i hvert fald ikke blevet spurgt. Så hvor blev husets kerneværdier af, da denne beslutning blev truffet? Vores oplevelse er, at den nye souschef har valgt at skille sig af med en af husets bedste ansatte til fordel for nogle fastansattes egeninteresser. Det er kun spekulationer, men hvad, vi med sikkerhed kan slå fast, er, at vi har brug for en som Susan. Hun var ganske enkelt en ansat, som man håbede ville være på arbejde, når man havde en dårlig dag.

De ansattes trivsel er bestemt vigtig, men for hvis skyld eksisterer Bogstøtten? Hvis de fastansatte ikke kan komme overens med Susan, så er det svært at forestille sig, at de kan komme overens med nogen.

Vi medlemmer indgav en klage kort efter, at vi hørte om denne beslutning. Vi håber naturligvis, at den bliver taget alvorligt, og appellerer om ikke andet til, at husets leder Mogens fremover træder i karakter og i højere grad prioriterer og varetager medlemmernes interesser i denne type sager.

Af Sarah Svensson og Tilde Potoker

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s