“Terapiguiden” – boganmeldelse af Robin Alving

Mange kender til den situation hvor man føler, at man har behov for at gå i terapi, og så stå der og skulle finde en passende terapeut ude på det store grå terapimarked. Det kan være meget frustrerende. Og her kan ovenstående guide være god at væbne sig med.  

Vi får forklaret hvad terapi egentlig går ud på, og hvilke overvejelser og forberedelser det er godt at gøre sig inden man kaster sig ud i at finde en terapeut og en terapiform. Det er fx godt at få indkredset hvad ens problem er, og hvilket liv det egentlig er man gerne vil have. Og det nævnes, at det kan være en god ide at vælge en terapeut der arbejder ud fra nogle teorier man selv tror på. De mest almindelige retninger beskrives kort, herunder psykodynamisk terapi, kropsterapi, astrologi. Ifølge forfatteren er der omkring 500 forskellige retninger! Men terapiform til trods, Alfa og Omega for enhver god terapeutisk situation, understreges det, er altid at terapeuten forstår sin klient og kan rumme ham eller hende. Guidens forfatter har også en række spørgsmål han vil råde èn til at stille den terapeut, man har udset sig inden man endelig beslutter sig.

Sådan noget som hvordan man kan vide, om den terapi man går i, er den rette for èn eller ej, bliver der også taget fat på. Og der gives eksempler på nogle af de tegn der kan være på at den netop ikke fungerer.     

Sidst i bogen bliver der trukket en række dilemmaer og paradokser frem som ofte optræder, når man går i terapi, og som det også kan være godt at være forberedt på; man kan få det værre i perioder, udviklingen til det bedre sker ofte ved en slags kvantespring, dvs. løsningen på noget af det man går og bakser med, viser sig først på et senere og uventet tidspunkt, og ikke lige når man arbejder hårdt med sig selv, og endelig så er det også ret almindeligt at der opstår en art følelsesmæssig binding til terapeuten, selvom man godt ved at det er et kunstigt forhold.

En guide der kommer hele vejen rundt.      

Forfatteren, Sebastian Zinglersen er uddannet indenfor filosofi, psykoanalyse og eksistentiel terapi, og er psykoterapeut med egen praksis i København.

Terapiguiden. Vælg den bedste terapi for dig.

Sebastian Zinglersen

101 sider, 199 kr.        

ISBN 9788794058056       

TRYKVÆRKET

Udgivet 2020

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s