“Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej” Boganmeldelse af Robin Alving

Denne lille bog er et autofiktivt værk, som består af små korte tekster i form af digte, optegnelser, og breve, skrevet af en ung transkønnet kvinde under sin venten på at komme i gang med en kønsbekræftende behandling efter at have været indlagt med en depression. Vi bliver her vidne til mange af de problematikker transkønnede typisk har inde på livet. Der er angsten for fx at miste venner og familie, når man springer ud, og skal til at leve det nye liv. Der er bekymringerne for ikke at kunne passere, især hvis man ikke lige fra naturens hånd ligner det køn man identificerer sig som. Og hvad med kærligheden, er den overhovedet mulig? Endelig er der det der indenfor dette område kaldes for kønsdysfori, og som mere præcist er ubehaget ved helt konkret at blive konfronteret med den krop man er udstyret med, men som man ikke føler, man hører hjemme i. Hun beskriver det et sted således:

”Et bad tager lang tid. Når jeg ser mig selv i spejlet, er der ingen genkendelse. Jeg ved nu at det er kønsdysforien, den har dryppet selvhad ned i hvert eneste minut. Nu har den sit rette navn, før hed den angsten, depressionen.”

Og sidst men ikke mindst, er der de enerverende vurderingssamtaler man skal igennem for overhovedet at komme i gang med behandlingen, og starte på fx hormoner. Hun ved at hun skal passe ned i en skabelon, at hun er nødt til at spille med på visse antagelser/vedtægter af hvad det vil sige at være transkønnet, og på nogle, ifølge hende lidt forsimplede måder, at se på køn på i det hele taget, og går derfor og vejer sine ord på en guldvægt. Det hedder et sted: ”Fordi I kan tro på det køn min krop blev født med som en slags skæbne, bliver jeg nødt til at genfortælle skæbnen på en ny måde. (…) Jeg siger jeg blev født i den forkerte krop for at I skal forstå mig.”

Apropos det sproglige, så både frydes og frustreres forfatteren over dets natur: Det er skønt og befriende endelig at få sat ord på hvem man er, men samtidig så ærgrer hun sig over dets utilstrækkelighed, og hvor begrænsende og stereotypt det hele derved ofte bliver, inclusive det at være kvinde: ”På mine dårlige dage er min kønsidentitet ligesom bonen fra supermarkedet. Havregryn + hvidløgsflutes + citroner + grøn pesto + kikærter + mælk lig med 72 kroner. ” Hun føler hun er tvunget til at tilpasse sig stereotyperne, dels for overhovedet at blive set som den hun er, men også for at blive accepteret: ”(…) jeg vil gøre mit køn kønt for andre”. 

Men hun har da også gode dage, hvor hun er glad for alle sine `maskuline` træk. Og hvor hun kan lide at være tvetydig. Hun kan her med sit eksempel på mangfoldighed, se sig selv i en større sammenhæng, hvor der også bliver mere frihed til alle kvinder.                        

Jeg synes man kan kalde bogen original. Man mærker at forfatteren elsker ord, og er dygtig til dem. Den er fyldt med symboler, og flotte billeder. Kan tåle at læses flere gange for man opdager nye ting hver gang. Og trods de alvorlige temaer, så er der da også masser af humor i den. Bogen er det bedste jeg hidtil har læst mht. autofiktive beretninger med transtema. Det her er litteratur. Måske en kommende klassiker.   

Ligesindede kan finde lise her, og folk der arbejder med transkønnede professionelt burde i den grad læse den. Og forældre til transkønnede. Men også folk der bare interesserer sig for køn og kønsroller. Ifølge hende selv har den overvejende intention været at oplyse om hvad det vil sige at være transkønnet, og især hvad det er man er oppe imod med et system, hvor der er rigtig lang ventetid, og hvor man nærmest skal bevise sin eksistensberettigelse, og ikke ved om man er købt eller solgt.

Gry Stokkendahl Dalgas er født i 1990, har gået på Talentskolens forfatterlinje, skriver for øjeblikket på et større bogprojekt, og underviser i kreativ skrivning. Hun modtog en debutantpris for ovenstående, og var indstillet til Bogforums Debutantpris 2019.   

Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej.
Gry Stokkendahl Dalgas
58 sider, 100,00 kr.
ISBN 9788799401680
OVBIDAT
Udgivet: 2019

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s